SEJLERFARING
 

Kontraktinformation:
De af _/) sailaway.dk formidlede fartøjer udlejes kun til lejere, der kan dokumentere kendskab til sejlads.
Dokumentationen skal på forlangende forevises, når båden overtages.
 


Vertraginformation:
Die von _/) sailaway vermittelten Boote werden nur an Charterer vermietet, die über eine gewisse Erfahrung verfügen.
Eine Dokumentation dafür kann verlangt werden, bevor ein Boot übernommen werden kann.


Der kræves ikke nogen uddannelse for at leje en båd. Forsikringsselskaberne, der forsikrer udlejningsbådene,
 stiller dog det krav til udlejeren,
at han kun må udleje til "lejere med kendskab til sejlads".
 Der kræves dog uddannelse for retten til at føre et fartøj over 15 meter.
Her skal man mindst have "Yachtskipper 3" eksamen.
I virkelighedens verden er det sådan, at man ikke lejer en sejlbåd uden at kunne håndtere den.
Mange gode sejlere har ikke engang det mindste bevis: "dueligsprøven" - men har opnået sejlerfaring gennem "egne prøvelser".
Et stykke papir tæller ikke meget mod naturens kræfter - erfaring gør.

Og i praksis er det sådan, at du nok ikke vil kunne leje en sejlbåd,
hvis udlejeren hører dig tale om "snor" i stedet for f.eks "skøde" "højre side" i stedet for "styrbord", o.s.v.
Vil du leje en sejlbåd, kræves der sejlerfaring, og der bliver spurgt til din erfaring.
Det vil sige, at du minimum skal have duelighedsprøven og helst nogen sejlerfaring opnået f.eks som gast
 hos bekendte eller deltagelse på sejlerskole.
Du skal ikke leje en sejlbåd og så tro på at "det finder du nok ud af".

Det er ikke svært at sejle - og det kan let læres.
Vi bliver ikke alle "Poul Elvström" eller "Jesper Bank", men alle kan lære at håndtere en sejlbåd og få den specielle naturoplevelse, det er at sejle.
Dueligsprøven er en god teoretisk indgang til: søkort, søvejsregler, sikkerhed og meget mere.
Men du skal på vandet for at uddanne dig færdig. Kender du ingen med båd så kontakt den nærmeste sejlklub
- de kan garanteret hjælpe dig.

Nogenlunde de samme betragtninger kan udtrykkes om motorbåde.
Motorbåden stiller naturligvis ikke de samme krav om kendskab til sejlføring,
 men den samme grundviden om "færdselsregler",
navigation, sikkerhed o.s.v. er nødvendig. Herudover vil et vist kendskab til motor og elektronik nok være en god idè - går motoren i stå har man problemer!
Motorbåden kan ikke sammenlignes med en bil på sikker vej.
For speedbåde er der krav om uddannelse.
Der KRÆVES som minimun et specielt "speedbådskørekort" eller en højere uddannelse
(f.eks. dueligsprøven) for at føre disse.

God grundviden finder du bl.a. her: http://www.soesport.dk

www.sailaway.dk